DEN 15. APRIL


15.4.:

Langfredag – kært barn har mange navne. På engelsk hedder dagen Good Friday. Lidt overraskende, at man siger GOOD om den dag, hvor Jesus bliver kortfæstet. Der er dog en god forklaring.  Good i denne sammenhæng kommer fra gammelt engelsk, hvor good betød hellig.  Derfor tales der også om the Good Book, som er bibelen.

Tyskerne har på en måde den samme betydning. De kalder dagen Karfreitag. Og Kar- betyder også på gammelt tysk: hellig.   Hollænderne og flamlænderne kalder dagen for Goede Vrijdag, altså også Gode Fredag.

På fransk hedder dagen Vendredi Saint – den hellige fredag. Det er mere logisk.

Sådan er der så meget 😊

Og så har vi fået kat igen. I hvert fald til låns. Og i hvert fald i dag. Den sødeste og mest venlige, unge kat gjorde et længere visit hos os. Vi kalder hende ROSA, for det passer til hendes farve. Herunder inspicerede hun enhver krog i vor stue. Hun var endda oppe på reoler for at se, hvad der skjulte sig bag bøgerne!  Og det var en rigtig Tabby-cat.  Nå, det vidste du nok ikke, der var noget, der hed?!  Det er en særlig kat ( ikke en race ), der for længe, længe siden har sit ophav i Bagdad i Irak. Den kan have forskellige farver og forskellige mønstre. Men den kendes især på, at den har et M oven over sine øjne og næse. Den er kendt for at være overmåde social og venlig. Ja, så venlig, at den næsten altid får sin vilje 😊  Sådan kan det også ske hos os.

Den må gerne komme på besøg! Og napper den også rotten, så skal den bestemt ikke høre for det !

Comments

Popular posts from this blog

DEN 18. APRIL

DEN 17. APRIL