DEN 18. APRIL
18.4.:
En
herlig dag har det været – med nye besøg på helt nye steder. En gave fra vore
børn – hotel med middag og morgenmad et sted, vi havde lyst til at besøge.
Det
blev den belgiske kyst. Dér har vi ikke været i meget lang tid. Og slet ikke de
steder, det gik ud over i dag.
Vi
startede i den flamske Bog-landsby DAMME. Den ligger ca. 6 km nordøst for
Brugge. I meget gamle dage var den havneby for Brugge. Nu er det en lille by i
det flade flamske landskab – et sted, hvor indbyggerne har det godt, nyder
livet og ofte udsætter til i morgen i stedet for at haste noget igennem med det
samme. Med nogen besvær fandt vi frem til byen. Og besværet var godt, for det
bragte os igennem andre små og meget hyggelige landsbyer, hvor folk sad
udendørs og nød alskens godt. Det er som bekendt 2. påskedag.
I
Damme kastede vi os straks over en hyggelig cafe ved en kanal – Sint-Pietershof.
De havde gode ting til en hyggelig frokost. Derefter gik vi på opdagelse. Storke var der masser af. Og det er altid
hyggeligt – ligesom i Østrig og i Portugal. Men ingen boghandler?! Var det virkelig en bogby uden
boghandler? Men nej. Vi fandt dem. I
hvert fald to. Der er fire ialt. Og den største holder 25 års jubilæum i år.
Den hedder Boekhandel Maerlant. Den må
vi prøve at få ind i den internationale organisation af bogbyer!
Herfra
fik turen godt 50 km sydpå. Langs med kysten, dog lidt inde i landet. Til bade-
og turistbyen De Panne. Stadig Flandern – hele den 65 km lange belgiske
Nordsø-kyst er flamsk. Dejligt afslappet – stadig helligdag – men de fleste påsketurister
var taget hjem. Et lækkert, moderne IBIS hotel midt i byen skulle huse os for
et døgn. Vel installeret gik vi en tur ned til havet – ca. 1 km væk. Og her
blev vi dejligt lokket af en stor strandbar – Albert I. Ikke et skib i syne. Det stærke kanaltrafik ”kører”
længere ude. Det var også her, at Dunkerque-operationen i 1940 fandt sted. Vi
er kun ca. 20 km fra selve den franske by Dunkerque, så evalueringen af de britiske
og franske styrker fandt også sted fra strandene her. En enorm operation. Der
er også et mindemærke for det her.
Efter
en god øjenhviler begav vi os til byens – tror vi – bedste restaurant, De
Lantaern, på Store Torv. Det var en fremragende oplevelse. Sluttende med en god
Grappa som det sig hør og bør. Vi kunne også have spist på vort hotel.
Det var indbefattet i gaven. Men det så
lidt trist og hjerteforladt ud nede i restauranten. Så i stedet fik vi gratis
en flaske Cava champagne af hotellet.
Flot ordning.
En
helt igenem dejlig og oplevelsesrig dag!

Comments
Post a Comment