DEN 20. APRIL

Den 20. april:

Så tog Kommissionens sygekasse sig sammen – og fik mine regninger betalt – i hvert fald delvist. Jeg kan se på respons-tiderne, at vedkommende arbejder om natten. Det vil nok sige, at det laves som hjemmearbejde. Why not !

Der blev også lavet opfølgning på vort besøg i Boglandsbyen Damme i mandags. Dels skrev jeg til den glimrende boghandel, vi besøgte kort – især om det internationale samarbejde mellem bogbyer. Og opfordrede dem til at være med. Og dels lavede jeg en lille beretning til den svenske formand for IOB. Så må vi håbe, de kommer med.  Fra Belgien er kun Redu nede i Ardennerne med i det internationale indtil nu.

Liselotte fik en god snak med Cecilie i dag. Det går godt fremad. Og så er det meget spændende, at begge piger skal til galla og fest på hver af deres skoler på fredag. Det bliver sjovt at høre om.  Hvis de da vil fortælle om det 😊

I aften hyggede vi os med at følge det meste af den 2 ½ time lange TV-debat mellem præsidentkandidaterne Macron og Le Pen. Der blev gået til den. Efter vores opfattelse – og 2/3 af de adspurgte franskmænd efter debatten – så vandt Macron klart igen.  Han kan sine ting. Endda så godt, at det af og til kommer til at virke lidt nedladende.  Det kan jeg godt forstå over for den ekstremistiske Marine Le Pen. Nu må vi se på søndag, hvordan valget går.

Oprindeligt var præsidentperioden på 7 år. Det var den 5. republiks far, Charles de Gaulles, ønske. Det blev for godt tyve år siden lavet om til 5 år. Og det blev også bestemt, at en siddende præsident kun kan vælges to gange. Så hvis Macron vinder igen, er det sidste gang, han kan stille op.


Vore børnebørn Anna Maria og Zoe i Odense




 

Comments

Popular posts from this blog

DEN 18. APRIL

DEN 15. APRIL

DEN 17. APRIL