DEN 21. APRIL

21.4.:

Gud mildne luften for de klippede får !  Det tænkte jeg på som altid, da jeg var hos min frisør Freddy inde i Bruxelles i dag. Ikke fordi det var slemt. Tværtimod. Det var dejligt at få lokkerne gjort klar til fødselsdag, udflugt til Aachen i weekenden og ikke mindst til Nice og vort uge-lange krydstogt omkring Corsica i begyndelsen af maj. Une Coupe de Corse, som Freddy kaldte det.  Jeg har iøvrigt besøgt ham og hans sakse lige siden jeg kom til Bruxelles i 1988, så vi kender ligesom hinanden.

Samtidig var Liselotte i samme ærinde hos sin norske frisør Elisabeth. Og med samme gode resultat!

Min glimrende bil C5’eren, V6, skal også plejes og passes, så den var til check hos mit Citroën-værksted tæt på os. Den har efterhånden Veteran-status, da den er over 20 år. Har kørt 260.000 – og kan køre lige så meget til, siger mekanikeren. Nu er den i hvert fald i topform igen med sommerdæk og det hele, så den skal i morgen føre os de 147 km til Aachen – og forhåbentlig tilbage igen på søndag.

Og også vor flotte græsplæne blev ”af-mosset” og gjort så fin så fin af vor flinke gartner Le Bris.

Samtidig gjorde Freddy mig opmærksom på den friske belgiske nyhedskanal LN24.  Den havde jeg aldrig hørt om, selv om den har været der i 3 år.  Vi kom til at snakke om den, fordi min gamle chef og kollega David O’Sullivan ( samme frisør som mig ) optræder i den næsten hver aften. Og hjemme igen betroede Liselotte mig om, at hun skam godt kender til dens eksistens – nr. 16 på vort kabel. Og vi så straks efter – ganske rigtigt. Dog uden David i aften. Men med en masse interessant om Ukraine og om det franske præsidentvalg.   Så nu ved vi da endelig, hvad vi kan få vor tid til at gå med ( ud over de over 100 TV kanaler, vi i forvejen har   ).

Klippet får

Comments

Popular posts from this blog

DEN 18. APRIL

DEN 15. APRIL

DEN 17. APRIL